Åbent-Hus

Vi venter med spænding.

Ny MPV fra Volkswagen er segmentets mest brændstoføkonomiske

Volkswagen har på den internationale udstilling i Geneve vist den helt nyudviklet Sharan. Med den nye Sharan, følger bl.a. ergonomiske skydedøre og nye motorer. Alt i alt er den nye Sharan optimeret på alle leder og kanter. Hver en skrue, hver en eksteriør- og interiørdel er udskiftet. Samtlige teknologier, TDI- og TSI-motorerne (varierende fra 140 til 200 hk) og gearkasserne inklusive, er alle nye ombord. Som noget nyt kan man vælge DSG-gearet til Sharan. Med et gennemsnitligt forbrug på 18,9 km/l sætter den nye Sharan verdensrekord i brændstoføkonomi i sit segment.

Volkswagen introducerer den nye Sharan i Danmark oktober 2010.

Med et helt nyt design genopfinder Volkswagen Jetta

Særligt amerikanerne har taget godt imod Jetta og derfor valgte Volkswagen at præsentere den helt nye version på Times Square i New York.

Med et helt nyt formsprog tager den nye Jetta et stilistisk kvantespring fremad. Designet er mere dynamisk end nogensinde, hvilket Volkswagen løftede sløret for allerede i januar ved at vise coupé-studiet  NCC, der var inspireret af den nye Jetta.

Den nye Jetta deler ikke en eneste karosseridel med Golf, men er helt sin egen på linje med Passat CC og Tiguan. Dimensionerne på den nye Jetta er ændret helt: Akselafstanden er forøget med 7 cm og længden med 9 cm. Resultatet er mere plads og mere komfort.

Interiøret i den nye Jetta er ligeledes helt nydesignet og som tilfældet også var med den seneste Golf, har man lagt sig i selen for at øge kabinekvaliteten så meget, at man i den nye Jetta føler sig i et højere segment.

Volkswagen forventer at introducere den nye Jetta på det danske marked til januar 2011